:: wikimiki.org ::

Antarktis

Antarktis

Antarktis er et kontinent og kaldes også for Sydpolsegnene, da Antarktis midte er den geografiske sydpol. Ligesom Arktis har Antarktis lave temperaturer året rundt især omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt, på grund af vinteren. Om sommeren omkring december måned er der lyst døgnet rundt. Antarktis blev opdaget i slutningen af januar 1820; Der er diskussion om hvem der var først: Englænderen Edward Bransfield, russeren Fabian von Bellingshausen eller amerikaneren Nathaniel Palmer. Nathaniel Palmer

Dyre- og planteliv

Af større dyr er der:
- Pingvin
- Sæl
- Der er mange dyr i havet omkring Antarktis. Af smådyr eller planter er der:
- Krill - krill er mange hvalers primære føde
- Alge - for eksempel på undersiden af havisen - mange smådyr (eksempelvis lyskrebs) græsser alger herfra
- Tang
- Dybhavsreje

Se også

- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator

Eksterne henvisninger

- [http://www.aad.gov.au/asset/webcams/ Australian Antarctic Division - Station Webcams and weather] f.eks. [http://www.aad.gov.au/asset/webcams/davis/ davis], [http://www.aad.gov.au/asset/webcams/mawson/ mawson]
- [http://www.ecoscope.com/iceberg/index.htm Iceberg images from Antarctica] (billeder af isbjerge)
- [http://www.ge.ucl.ac.uk/%7Eawayne/polar/geography.html Planetary Visions: The Geography of the Poles] Se 2D og 3D videofilm.
- [http://unisci.com/stories/20013/0702012.htm 02-Jul-2001, UniSci: High Level Of Air-Purifying Agent Found At South Pole] Kategori:Geografi Kategori:Verdensdele Kategori:Antarktis ja:南極大陸 ko:남극 simple:Antarctica th:ทวีปแอนตาร์กติกา

Kontinent

Verdensdel

Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele:
- Afrika
- Antarktis
- Asien
- Europa
- Nordamerika
- Oceanien
- Sydamerika Nogle gange regnes Nordamerika og Sydamerika for én enkelt verdensdel: Amerika. Asien og Europa regnes også nogle gange for samhørende: Eurasien.

Kontinent

Ordet kontinent bruges dels som et synonym til verdensdel, dels som et synonym til fastland om Jordens største sammenhængende landmasser, eventuelt uden omliggende øer: I så fald vil man ofte regne med 5 kontinenter:
- Antarktis
- Asien-Europa-Afrika
- Australien
- Nordamerika
- Sydamerika Billede:Jordens_overflade.jpg Jordens overflade

Se også

- Hav
- Havstrømme
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Ocean
- Sydpolen
- Verdens lande
- Ækvator
- Kategori:Geofysik Kategori:Pladetektonik ja:大陸 ko:대륙 ms:Benua simple:Continent th:ทวีป zh-min-nan:Tāi-lio̍k

Geografi

Geografi er studiet af jordens overflade. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ("jorden") og graphein ("at skrive"). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret.

Metoder

De rumlige sammenhænge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et vigtigt værktøj. Geografer bruger fire beslægtede fremgangsmåder:
- Systematisk - Grupperer geografisk viden ind i kategorier, der kan udforskes globalt.
- Regionalt - Undersøger systematiske sammenhænge mellem kategorier for en bestemt region på planeten.
- Beskrivende - Specificerer lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger.
- Analytisk - Spørger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk område.

Fysisk geografi

Denne gren af geografi fokuserer på de naturligt forekommende ting på jorden og gør brug af biologi til at forstå mønstre i dyre- og planteliv, matematik og fysik for at forstå jordens bevægelse i sammenhæng med andre objekter i verdensrummet. Den dækker også landkort og navigation og omfatter økologisk geografi. atmosfære - halvø - by - kontinent - ørken - Bugt - ø - Sø - lagune - bjergkæde - hav - slette - flod - å - dal - økologi - klima - jord - meteorologi

Kulturgeografi

Den menneskelige eller politisk/kulturelle gren af geografi fokuserer på de sociale sammenhænge, de ikke-fysiske aspekter af, hvordan verden hænger sammen. Det undersøges, hvordan mennesker tilpasser sig til et landområde og til andre mennesker og de ændringer, det giver i verden. Den kan inddeles i disse brede kategorier: økonomisk geografi, politisk geografi, social geografi, økologisk geografi, kartografi og militær geografi. Verdens lande - nation - stat - union - provins - amt - kommune - by - forstad

Historisk geografi

Denne gren af geografi forsøger at bestemme, hvordan de fysiske og kulturelle udfoldelser opstod på jorden.

Byplanlægning og regional planlægning

Byplanlægning bruger den geografiske videnskab til at hjælpe med at bestemme, hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landområde for at opnå nogle bestemte mål såsom sikkerhed, skønhed, økonomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturområder o.s.v. Planlægningen af by- og landområder kan ses som anvendt geografi, selv om det også trækker på viden fra for eksempel kunst og historie.

Se også

- geografiens historie, Geografiske InformationsSystemer, GIS

Eksterne henvisninger

- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics]
- Web cam: [http://www.fat.co.uk/world/worldset20.html Your Window on the World] (kun 1/5 af web camene virker - tryk reload hvis tom) Kategori:Geografi Kategori:Akademiske discipliner als:Geografie ja:地理学 ko:지리학 ms:Geografi simple:Geography th:ภูมิศาสตร์

Sydpolen

Den geografiske sydpol ligger på 90 grader sydlig bredde og er det ene af de to punkter (den geografiske sydpol og nordpol), hvorom Jorden roterer.

Se også

- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator

Eksterne henvisninger

- [http://www.cmdl.noaa.gov/obop/spo/livecamera.html South Pole Live Camera]
- Sydpol og nordpols dyrespil: [http://www.bbc.co.uk/nature/blueplanet/ends/flash/polesapart.swf BBC: He has specially selected you for a scientific mission]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/4048985.stm 28 November, 2004, BBC News: Sir Edmund blasts US road to pole] Citat: "...Sir Edmund said the snow highway would spoil the journey to the pole, which he reached 46 years ago...The aim of the 1,600-km (1,000-mile) road is to link McMurdo Station on the Antarctic coast to the Amundsen-Scott base..." Kategori:Navigation Kategori:Geografi ja:南極点 ko:남극점 simple:South Pole

Temperatur

Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan måles på forskellige måder, men generelt kaldes et instrument til måling af temperatur for et termometer. Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige temperaturskalaer, hvoraf man i Danmark og det meste af Europa kender og primært anvender Celsius-skalaen. Dertil findes fahrenheit-skalaen, som bruges i engelsktalende lande, samt Réaumur- og Rankine-skalaerne. I mange teknisk-videnskabelige sammenhænge anvendes den såkaldte kelvin-skala - en temperatur udtrykt i Kelvin-grader omtales også som absolut temperatur.

Termisk energi i stoffet

Hvis en stofansamling rummer en vis mængde termisk energi, vil stoffets atomer eller molekyler bevæge sig - jo højere temperetur, desto mere bevægelse. Da atomerne/molekylerne ikke kan "sidde mere stille" end det at være helt ubevægelige, findes der en nedre grænse for temperatur: Denne grænse kaldes for det absolutte nulpunkt, og udtrykt på Celsiusskalaen ligger dette punkt ved -273,15°. I gasser er temperaturen direkte proportional med de enkelte atomers/molekylers gennemsnitlige bevægelsesenergi. Læren om temperaturs egenskaber kaldes termodynamik.

Strålingstemperatur

Legemer ved alt andet end det absolutte nulpunkt udsender elektromagnetisk stråling i et spektrum som er karakteristisk for legemets temperatur; dette giver mulighed for at bestemme et legemets overfladetemperatur fra afstand, uden at berøre legemet med et termometer - for eksempel har man på denne måde fastslået overfladetemperaturerne for stjerner der befinder sig snesevis af lysår fra Jorden.

Praktiske betragtninger

Celsius-skalaen går fra 0°C (frysepunktet) til 100°C (kogepunktet).
Dividér Celsius-temperaturen med 5, gang med 9 og slut af med at addere 32, så har du temperaturen i Fahrenheit. Eksempel: 25°C = 77°F Fahrenheit-skalaen går tilsvarende fra 32°F til 212°F.
Træk 32 grader fra Fahrenheit-temperaturen, dividér med 9 og gang med 5 - så får du temperaturen i Celsius. Eksempel: 100°F = 37,5°C

Se også

- Centrumtemperatur
- Feber
- Kropstemperatur
- Stuetemperatur
- Stegetemperatur

Eksterne henvisninger

- Kirstine Meyer, Temperaturbegrebets udvikling gennem tiderne samt dets sammenhæng med vexlende forestillinger om varmens natur (disputats), 1909.
- [http://www.chemie.fu-berlin.de/chemistry/general/units_en.html#temp Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine Temperature Conversion]
- [http://www.dmi.dk Vejr for enhver handler om temperaturen målt i grader (notation: °)] Kategori:Termodynamik Kategori:DK5 53.5 ja:温度 ko:온도 th:อุณหภูมิ

Januar

Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud. Ældre dansk navn glugmåned.

Normaltal for januar

- Gennemsnitstemperatur 0,0 grader
- Nedbør 57 mm
- Soltimer 43

Vejrrekorder for januar måned

- 1942 - Den koldeste januar i dansk vejrhistorie med en gennemsnitstemperatur på -6,6 grader. Maximum- og minimum temperaturerne var på henholdsvis 7,8 og -31,0 grader.
- 1963 - Den solrigeste med 82 soltimer.
- 1969 - Med kun 12 soltimer er januar 1969 den solfattigste i dansk vejrhistorie.
- 1988 - Den nedbørsrigeste januar noteres i dansk vejrhistorie med 113 mm nedbør i månedens løb - mest som regn.
- 1989 - Den varmeste januar i dansk vejrhistorie noteres med en gennemsnitstemperatur på 4,9 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på henholdsvis 10,8 og -4,1 grader. Vinteren 1989 er da også den varmeste nogensinde i Danmark.
- 1997 - Den tørreste januar nogensinde med blot 5 mm nedbør.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i dag ja:1月 ko:1월 ms:Januari simple:January th:มกราคม

Fabian von Bellingshausen

Fabian Gottlieb von Bellingshausen (født 20. september 1778 på Øsel, død 13. januar 1852 i Kronstadt) var en russisk søfarer og militærperson. Allerede som tiårig begyndte han på sin militære løbebane som kadet ved søfartsakademiet i Kronstadt. Fra 1803 til 1806 deltog han i den første russiske verdensomsejling. Den 5. september 1819 drog han af sted til den første russiske Antarktis-omsejling. Under omsejlingen opdagede han øerne Peter I's ø og Alexander I's ø, før han i august 1821 vendte tilbage til Kronstadt. Senere blev han forfremmet til admiral og blev borgmester i Kronstadt. Kategori:Russere

Pingvin

Aptenodytes
Eudyptes
Eudyptula
Megadyptes
Pygoscelis
Spheniscus thumb thumb] thumb Pingviner er en gruppe af fugle (ordenen Sphenisciformes med familien Spheniscidae) som lever på den sydlige halvkugle. Mange pingviner er tilpasset et liv i havet omkring Sydpolen, men der findes også tre arter pingviner i troperne, og en art lever så lang mod nord som Galapagosøerne, hvor fuglerne af og til krydser ækvator Pingviner har knæ og lår. De er skjult oppe under fjerene sammen med resten af de korte ben.

Arter

- Kongepingvin, Aptenodytes patagonicus
- Kejserpingvin, Aptenodytes forsteri
- Æselpingvin, Pygoscelis papua
- Adeliepingvin, Pygoscelis adeliae
- Rempingvin, Pygoscelis antarctica
- Springpingvin, Eudyptes chrysocome
- Fiordlandpingvin, Eudyptes pachyrhynchus
- Snarespingvin, Eudyptes robustus
- Hvidkindet pingvin, Eudyptes schlegeli
- Guldtoppet pingvin, Eudyptes sclateri
- Guldlokket pingvin, Eudyptes chrysolophus
- Guløjet pingvin, Megadyptes antipodes
- Dværgpingvin, Eudyptula minor
- Brillepingvin, Spheniscus demersus
- Magellanpingvin, Spheniscus magellanicus
- Humboldtpingvin, Spheniscus humboldti
- Galapagospingvin, Spheniscus mendiculus Kategori:Pingviner ja:ペンギン

Sæl

. ----
- Underorden Sæler (Pinnipedia) (søløve...)
- Familie Øresæler Otariidae
- Familie Ægte sæler sælhund Phocidae
- Familie Hvalrosser Odobenidae (hvalros...)

Kilder/Henvisninger

- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/pattedyr3.htm Lars Skipper]
- [http://www.dyrebrevkassen.dk/html/leksikon/frmlks.html?244t.html&2 Dyrebrevkassen: Gråsæl]

Eksterne henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1420000/1420774.stm Ing.dk: Seal uses whiskers to track prey] Citat: ""...The animal's highly sensitive whiskers are able to detect miniscule vibrations as fish swim by..." Kategori:Rovdyr ja:アシカ亜目

Hav

Mindre have:
- Adriaterhavet
- Middelhavet
- Rødehavet
- Sortehavet

Se også

- Verdenshave
- Havstrømme
- Kontinent
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Sydpolen
- Tektonik
- Ocean
- Verdens lande
- Ækvator

Eksterne henvisninger

- [http://www.underwatertimes.com/oceans/oceans.php underwatertimes.com: oceans] Kategori:Have ja:海 ko:바다 ms:Laut simple:Sea zh-min-nan:Hái

Krill

] ] Krill er rejelignende små krebsdyr - marine invertebrater, som er en vigtig del af zooplanktonet i havet. Krill er det norske ord for hvalføde. Den mest talrige art er Antarktisk krill (Euphausia superba), som er hjørnestenen i det antarktiske økosystem i Sydhavet (Pingvin). I Nordatlanten spiller Meganyctiphanes norvegica en vigtig rolle. Den findes også i de danske farvande.

Eksterne henvisninger

- [http://www.ecoscope.com/krill "virtuelt mikroskop" og peer-reviewed informationer] (på engelsk med mange detaljerede billeder)
- [http://www.ecoscope.com/meganyct.htm Billeder af Meganyctiphanes norvegica] Kategori:Krebsdyr ja:オキアミ

Hval

Hvalerne (Cetacea) er opdelt i tre underordner:
- Bardehvaler (Mysticeti), 14 nulevende arter
- Tandhvaler (Odontoceti), ca. 70 nulevende arter
- Urhvaler (Archaeoceti) uddød Eksempler på bardehvaler er Blåhval, finhval, pukkelhval, nordkaper, grønlandshval og gråhval. Bardehvalerne har i stedet for tænder lange trævler i overmunden - kaldet barder. Hvalen spiser ved at fylde munden med vand som sives ud gennem barderne med tungen. I barderne hænger mange smådyr fast, som kan være krill eller fisk, og som hvalen derefter sluger. Ud over barderne har bardehvaler altid to åndehuller oven på hovedet. Der er stort set 3 fourageringsteknikker: Finhvalerne sluger store mængder vand på en gang i munden, rethvalerne siver vandet mens de spiser, og gråhvalen hvirvler havbunden op som den så filtrerer. Enkelte hvalarter, for eksempel pukkelhvalen kan udstøde lange melodiske toner, også kaldet hvalsang, som menes at fungere som kommunikation. Tandhvalerne har mange små spidse tænder i munden. De jager aktivt føde, f.eks. fisk, blæksprutter eller sæler og har brug for tænderne til at holde fangsten fast med. Tandhvaler har kun et enkelt åndehul oven på hovedet. Eksempler på tandhvaler: Kaskelothval, delfin, hectors delfin, spækhugger, narhval, marsvin, hvidhval...
- Underorden: Mysticeti (Bardehvaler, 12 arter i fire familier.)
- Familie: Gråhvaler Eschrichtiidae
- Gråhval (Eschrichtius robustus)
- Familie: Finhvaler Balaenopteridae
- Blåhval (Balaenoptera musculus)
- Brydeshval (Balaenoptera edeni)
- Finhval (Balaenoptera physalus)
- Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)
- Sejhval (Balaenoptera borealis)
- Vågehval (Balaenoptera acutorostrata)
- Familie: Rethvaler Balaenidae
- Nordkaper eller Biscayahval eller Nordhval (Eubalaena glacialis)
- Sydlig rethval (Eubalaena australis)
- Grønlandshval (Balaena mysticetus)
- Familie: Dværgrethvaler Neobalaenidae
- Dværgrethval (Neobalaena marginata)
- Underorden: Odontoceti (Tandhvaler, 9 familier: fire "ægte" hvaler, plus delfiner og marsvin.)
- Familie: Floddelfiner Platanistidae
- Familie: Delfiner Delphinidae
- Spækhugger (Orcinus orca)
- Halvspækhugger (Pseudorca crassidens)
- Grindehval (Globicephalus melaena)
- (Plus mindst 30 andre arter der ikke kaldes hvaler.)
- Familie: Marsvin Phocoenidae
- Marsvin (Phocaena phocaena)
- Familie: Monodontidae
- Hvidhval (Delphinapterus leucas)
- Narhval (Monodon monoceros)
- Familie: Physeteridae
- Kaskelothval (Physeter macrocephalus)
- Familie: Kogiidae
- Familie: Næbhvaler (Ziphiidae)
- Næbhval (Mesoplodon bidens)
- mindst 20 andre arter i 6 genera.

Se også

- Sprængt hval
- Upwelling
- Hvaler er også en norsk kommune. Se Hvaler (Norge).

Kilder

- Den engelske wikipedia: http://www.wikipedia.org
- "Danmark fanger hvaler", Natur og Museum, 18. årgang, nr. 1-2. 1977. Naturhistorisk Museum, Århus. Kategori:Hvaler ja:%E3%82%AF%E3%82%B8%E3%83%A9%E7%9B%AE ms:Ikan paus

Alge

- Organisme
- Bakterier
- Eubacteria, Blågrønalger.
- Eukaryot
- Stramenopila, (Brunalger, Kiselalger, Gulgrønalger, Gulalger...).
- Rødalger.
- Grønne planter, Grønalger. Alger er en blandet gruppe og er ikke omfattet i en enkel taksonomisk gruppe. Større alger som sidder fast kaldes tang: Alger omfatter både små encellede organismer, også kaldet planteplankton, der lever i vand og som kan omdanne solens lys til kemisk bundet energi, og store tangplanter, som f.eks. blæretang. Alger har været anvendt som mad samt lægemiddel i mindst 8.000 år. De er uforlignelige som næringskilde, da de indeholder mindst 10 gange så mange mineraler som planter, der dyrkes på landjorden, og de er utroligt rige på vitaminer, deriblandt B12. Alger opsuger næring fra havvandet direkte gennem cellevæggene og indeholder stort set alle grundstoffer. Alger opdeles i farver: Grønne, røde, brune og blågrønne. De vokser normalt på forskellig dybde. Grønne alger vokser ved vandoverfladen, røde alger vokser på 10-30 meters dybde, de de brune vokser midt imellem. Som medicin er alger tillagt antibiotiske virkninger, og de har evnen til at styrke kroppens modstandskraft. Grønne alger har en kolesterolsænkende virkning, og brune alger holder os rene for tungmetaller via stoffet alginat. Alginat optager tungmetaller og radioaktivitet, men stoffet kan ikke optages i kroppen.

Se også

- spiselige alger

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- vegetaren.dk

Eksterne henvisninger

- [http://www.botany.uwc.ac.za/algae/ Botany Department at the University of the Western Cape: The world of algae]
- [http://biologi.uio.no/plfys/haa/system/alger.htm No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer]
- http://www.algaebase.org/
- http://www.algaebase.org/CommonNameSearch.html
- http://www.algaebase.org/PictureSearch.html (algeliste i bunden).
- [http://it-student.hivolda.no/prosjekt/v00/Livet_ved_havstranda/algar.htm Algar (marin botanikk)]
- [http://www.idmb.tamu.edu/botany101/03/week-02-classif-evo-bact2.PDF Dr. Timothy C. Hall, TAMU: BOTN 101 - Fall 2003 - Week 2 - Classification - Evolution - Bacteria - Viruses (pdf)]
- [http://botany.natur.cuni.cz/algo/caup-media.html CAUP - Culture Collection of Algae of Charles University of Prague]
- [http://www.sciam.com/article.cfm?chanID=sa003&articleID=000A3F82-EFAB-1E19-8B3B809EC588EEDF January 07, 2003, Scientific American: Snow Algae Absorb Greenhouse Gas (CO2)] Citat: "...Chlamydomonas nivalis...Although the findings are preliminary, they suggest that photosynthesis in a square meter of snow could soak up five grams of carbon each year..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031222072059.htm 2003-12-22, ScienceDaily: Desert Dust Enables Algae To Grow] Citat: "...Algae that received desert dust grew considerably better than algae which did not. The researchers also discovered that algae grew less well on desert dust from Mauritania than desert dust from Namibia..."
- ja:藻類

Tang (alge)

Se også

- spiselige alger

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- vegetaren.dk

Eksterne henvisninger

Antarktis

Dyre- og planteliv

Se også

- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator

Eksterne henvisninger

Breddekreds

Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator. På en globus ses de som cirkler, der går rundt om jorden vinkelret på længdekredsene. Breddekredsene har samme indbyrdes afstand overalt, nemlig 111,12 km. Men til gengæld bliver de kortere, jo nærmere man kommer på polerne. Den længste er ækvator, som har nummeret nul (dvs. den 0^te breddekreds). Breddekredsene udtrykker stigende afstand fra ækvator med stigende gradtal. Breddekredse nord for ækvator benævnes "nordlig bredde", ligesom breddekredse syd for ækvator benævnes "sydlig bredde". Danmark gennemskæres af tre breddekredse:
- Den 55. nordlige bredde, som forløber langs en linje mellem Als, Møn og Bornholm
- Den 56. nordlige bredde, som skærer landet mellem Hvide Sande og Liseleje
- Den 57. nordlige bredde, som krydser Jylland mellem Vandet Sø og Hals

Specielle breddekredse

De specielle breddekredse er ækvator, vendekredsene, polarkredsene og polerne.
- Nordpolen på 90° nord
- Den nordlige polarkreds på 66° 33' nord
- Den nordlige vendekreds på 23° 27' nord
- Ækvator på 0°
- Den sydlige vendekreds på 23° 27' syd
- Den sydlige polarkreds på 66° 33' syd
- Sydpolen på 90° syd

Ækvator

Jordens ækvator er den længste breddekreds, og den deler kloden i to halvdele, den nordlige og den sydlige halvkugle. Hvis Jorden var en perfekt kugle med radius = 6371,2 km, burde ækvator have en længde på 40.031 km, men da Jorden er en smule sammentrykt ved polerne, er den virkelige længde ca. 0,3% længere, sådan at ækvator måler ca. 40.077 km, mens længdekredsene måler 40.009 km.

Vendekredsene

De såkaldte "vendekredse" ligger på 23° 27' nordlig, henholdsvis sydlig bredde. Mere populært er de kendt som Krebsens Vendekreds og Stenbukkens Vendekreds. Her står solen på den 21. juni (henholdsvis den 21. december) nøjagtigt i zenit ved middagstid. Disse to datoer har af samme grund også den længste dag på de to halvkugler.

Polarkredsene

Omvendt er polarkredsene udtryk for den bredde (66° 33' nordlig, henholdsvis sydlig bredde), som afgrænser de egne, der kan få midnatssol om sommeren og polarnat om vinteren.

Polerne

Jordens poler ligger præcist på den 90. nordlige, henholdsvis sydlige bredde. De danner de korteste breddekredse, da de kun er punktformede. I de samme punkter samles alle meridianerne. Som følge af polernes punktform, kan man kun kan se ét verdenshjørne fra dem: på nordpolen udelukkende sydlig retning, og på sydpolen udelukkende nordlig retning.

Se også

- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, ækvator Kategori:Geografi Kategori:Kartografi Kategori:Navigation th:ละติจูด

Længdekreds

Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse. Da jorden er rund, har man fundet det praktisk at opdele den i vinkelstykker målt i grader. En cirkel opdeles i 360 grader. Længdekredsene, der også kaldes meridianer, er tænkte halvcirkler der går fra nordpolen til sydpolen (geografiske nordpol og sydpol). Der er 360 længdekredse. Én af disse går gennem Greenwich uden for London og kaldes nulmeridianen. Den første meridian øst herfor kaldes 1 grad østlig længde. Den næste kaldes 2 grader østlig længde, og så fremdeles. Det tilsvarende gælder for meridianer vest for nulmeridianen. Den sidste meridian, som også er modsat nulmeridianen benævnes 180 graders længde. Afstanden mellem længdekredsene bliver mindre jo tættere man kommer på polerne. Ved ækvator er afstanden 111,12 km. Danmark gennemskæres af 4 + 1 længdekredse:
- Den 9. østlige længde, som skærer gennem Jylland fra lidt øst om Løgumkloster til Bulbjerg
- Den 10. østlige længde, som når land ved Kegnæs og forlader det tæt på Hirtshals
- Den 11. østlige længde, som når land lidt vest om Nakskov, og som rammer Byrum på Læsø
- Den 12. østlige længde, som når land på Falsters østkyst, og som skærer Frederiksværk
- Den 15. østlige længde, som gennemskærer Bornholm. Graderne underopdeles i minutter og sekunder. En grad opdeles i 60 minutter og et minut i 60 sekunder. Et breddeminut svarer til én sømil, altså 1852 meter. Efterhånden er det mere almindeligt at angive minutterne som decimaltal frem for at bruge sekunder. Reglerne for notation er ikke helt éntydige, men her er et eksempel: En bøje ved Fredrikshavn har positionen 57 grader 22,5 minutter nordlig bredde, 10 grader 56,7 minutter østlig længde. Moderne notation: 57° 22,5' N 10° 56,7' Ø. Lidt ældre: 57° 22'5 N 10° 56'7 Ø. Ældre notation med sekunder: 57° 22'30" N 10° 56'42" Ø.

Se også

- Antarktis, Arktis, breddekreds, datolinjen, geografisk ækvator, jævndøgn, lyse nætter, meridian, Nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds Kategori:Navigation Kategori:Kartografi ja:経度

Meridian

Meridianen for et punkt på Jorden er den halve storcirkel, som forbinder nordpolen og sydpolen, og som går igennem det pågældende punkt. Stjerner og andre himmellegemer siges at kulminere når de, set fra en given position på Jorden, passerer den lokale meridian. Meridian skal ikke forveksles med median.

Se også

- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator Kategori:Kartografi ja:子午線

Polarkreds

] Polarkredsen er betegnelsen for den breddekreds, der danner grænsen for fænomenet midnatssol. Nord for grænsen går solen på en eller flere dage om sommeren aldrig ned. Jo længere nordpå man kommer, jo flere dage med midnatssol; mest udtalt er dette på Nordpolen, hvor solen er på himlen halvdelen af året; konstant. Polarkredsen ligger på omkring 66,7 grader nord. Tilsvarende gælder for den sydlige halvkugle. Kategori:Geografi Kategori:Orientering

Skt. Hans

Sankthans er den 24. juni. Sankthansaften afholdes derfor den 23. juni om aftenen. Nu om dage markeres sankthans både ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter antændelse af bålet, afbrænding af en tøjheks og en tale ved bålet. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt i lokalområdet. Et fast indslag er Holger Drachmanns og P.E. Lange-Müllers smukke [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=drachmann1885a0 midsommervise] fra 1885: "Vi elsker vort land...".

Sankt Hans og sommersolhverv

Højtiden Sankthans er opkaldt efter Sankt Hans, der betyder "den hellige Hans" og er det danske helgennavn for Johannes Døberen. Han og Jesus delte året imellem sig, sagde de første kristne i hvert fald. Men når de skriftkloge havde beregnet, at Jesus var født den 25. december, hvorfor har Johannes så ikke fødselsdag den 25. juni? Fordi de skriftkloge udtrykte det anderledes. De sagde, at Jesus var født 6 dage før 1. januar, og Johannes 6 dage før 1. juli, altså 24. juni. Den 24. juni er derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag), og derfor afholdes sankthansaften den 23. juni om aftenen. Det er en ældgammel skik at fejre midsommer og Sankthans var den vigtigste af midsommerens fester i Norden, med spil, dans og drik. Den 21. eller 22. juni er det sommer-solhverv med årets længste dag. Efter sankthans bliver dagene igen kortere, indtil vi når vinter-solhverv i december. Fejringen af sommersolhverv går langt tilbage til før kristendommen og derfor gjorde Kirken og øvrigheden i 1500-tallet, hvad de kunne for at stoppe resterne af de folkelige hedenske forlystelser.

Gamle traditioner og overtro

Ved sankthans er hele naturen fyldt med en kraft, som den har opsuget fra solen på årets længste dage. Sankthans er derfor også glædens fest. I tidligere tider mente de overtroiske, at kraften var nærmest magisk. Sankthansnat indsamlede kloge koner og kloge mænd (datidens læger) mange af de lægeurter, som de skulle bruge i årets løb til at kurere folk med, f.eks. den lilla-klokkede smukke plante fingerbøl (digitalis), som er dødbringende, hvis den indtages i større mængder, men som kunne hjælpe til at styre hjerteproblemer, hvis den blev brugt med let hånd. Lægevidenskaben har overtaget denne visdom. Netop en ekstrakt af fingerbøl indgår i medicin mod hjerteproblemer. Mest kendt var Sankt Hans-urten (sedum telephium), der, mente man, havde den forunderlige evne, at den kunne varsle menneskers skæbne. I Thy blev den ligefrem kaldt spåblomst, i Sønderjylland levekål og på Fyn lykkeblomst, hvor lykke betyder "skæbne". Ritualet var, at pigen plukkede to sankthansurter, en for sig selv og en for den karl hun havde et godt øje til. Så satte hun urterne fast under en loftsbjælke. Voksede stænglerne nu mod hinanden, var det et godt varsel, men hvis de voksede fra hinanden, måtte hun prøve med et par nye sanskthansurter næste år. Iøvrigt er det hændt mere end én gang, at karlene har listet sig til at sno kæresteplanterne sammen! "Skjæmt" kaldte man det. Som med mange andre mærkedage er der fra gammel tid knyttet mange vejrprofetier til Sankthans. For eksempel: "Regner det sankthansaften, da skal det regne 6 uger derefter." eller "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne." Men det mest forunderlige sankthansnat var det mirakuløse vand i de hellige kilder: Det blev forvandlet til medicin, troede man. Overalt i landet var der sådanne kilder, som man valfartede til. Nogle drak af vandet og andrede vaskede sig i det, og så overnattede man i øvrigt ved kilden. Pudsigt nok drikker danskerne den dag i dag kildevand som aldrig før. I 1985 f.eks. drak den danske befolkning 33 millioner liter! Traditionen med at besøge de rigtige kilder sankthansnat er nu næsten borte - i modsætning til bålene. Kildebesøg og bålbrænding hørte nemlig sammen. Man sagde, at "man brændte sankthansblus" eller "glædesblus", og det foregik som regel på et højt punkt, så ilden kunne ses langt borte fra. Skæret fra bålene, som ofte blot var halmknipper sat på stager, var med til at holde alt ondt - hekse og onde magter - væk fra den højtidelige, næsten hellige midsommernat, troede man. Det er det Holger Drachmann skriver om i sidste vers af midsommervisen: "dem vil vi fra livet med glædesblus holde". Afværgebålet skulle, for at være særligt kraftfuldt imod de onde kræfter, antændes med såkaldt nødild, dvs. ild lavet fra bunden. Imens spillede de lokale spillemænd, og man sang og dansede, de gamle så på og frydede sig og børnene fik lov til at være længe oppe.

Heksen

På bålet er der idag traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks. Tøjheksen på bålet er en sen tradition, der først blev almindelig i det 20. århundrede. Denne tradition fortsætter afværgebålets funktion og den opfattelse, at hekse og onde magter er særligt farlige sankthansaften. Hverken hos jødedommen eller hos kristendommen troede man på hekse i de første tusind år. Det var først i 1200-tallet, at hekseovertroen begyndte at komme ind i billedet, og i de følgende århundreder tog til med rædselsfulde følger for mange kvinder (og mænd) i hele Europa. I Danmark blev den første levende "heks" brændt på bålet i Stege i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693. Så sent som i 1722 kom en "heks" dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt "heks" lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde "hekse" livet i flammerne. Helt indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som "hekse" blev forfulgt i Danmark. Men ellers er der ikke i nogen af de gamle beretninger - eller på de kendte malerier - om sankthansaften noget der tyder på, at man har brændt en heks på bålet. Det er først så sent som i 1920erne og 30erne, at sankthansbålet med tøjheksen bliver et grotesk og makabert minde om tidligere tiders heksebrændinger. I Sverige og Norge, hvor man også har midsommer- eller sankthansblus kender man ikke noget til sådanne moderne "heksebrændinger". Det gør man derimod i visse egne af Tyskland og Østrig, hvor man sankthansaften på et bål brænder, hvad man under ét kalder "Hexe" i betydningen "strådukke" klædt ud som et "skræmmevæsen". Det er også fra Tyskland, at ordet "Bloksbjerg" stammer. På tysk hedder det Brocken. Det ligger i Harzen og er områdets højeste top på 1142 m. Ifølge folketroen foregik heksenes forsamling med djævelen på Bloksbjerg enten skærtorsdag, valborgsaften eller sankthansaften. Ude omkring i Europa kendes mange forskellige strådukker, der under forskellige navne - Judas f.eks. - og betegnelser er blevet brændt på bålet til forskellige tider af året. Men ingen "rigtige" hekse. I Danmark er det som nævnt først i 1920erne vi møder sankthans heksen. Det er på egnen omkring Kalundborg, hvor mange tyske arbejdere var beskæftiget på skibsværftet under 1. verdenskrig. Måske er det via dem, sankthansheksen er kommet ind i den danske midsommerfest? Det eneste vi imidlertid ved med sikkerhed er, at det er en ny tradition, og at den oprindelig er tysk.

Midsommervisen

Midsommervisen af Holger Drachmann stammer fra et teaterstykke. Visen blev så vidt vides første gang sunget til Sankt Hans til en midsommerfest på Jelling Seminarium omkring 1900. Midsommervisen hører for danskerne med til en rigtig sankthansaften med bål - med eller uden heks - og fest. For de mere moderne findes den nu næsten lige så kendte udgave af midsommervisen, som Shu-bi-dua har komponeret, der går på en lidt anderledes melodi. I danmark blev der officelt brændt 1000 "hekse" og i hele europa blev der brændt 50000 som hekse

Sankthans i Sverige

I Sverige har de været så kloge, at de fra 1953 lagde sankthansaften på en fredag. Her brændes ikke bål - det gør man i Sverige den 30.4 på "Vahlborgsmässoafton". Om fredagen danser man om "Midsommarstången" og synger. Og lørdag som er ren helligdag - sover hele Sverige rusen ud, og der festes slet ikke.

Se også

- mærkedag, højtid
- sommersolhverv, lyse nætter
- Religion
- advent, jul, juleaften, fastelavn, påske, pinse,

Litteratur om sankthans

Adam Øhlenschläger: Sanct Hansaften-spil (i Digte, 1803)

Kilder/henvisninger

- [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/ Historie-online.dk]
- [http://www.hannelindquist.dk/Hans/heks.htm hannelindquist.dk]
- [http://www.detsker.nu/sankthans/ dersker.nu/sankthans/]
- [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=oehlen2002012305 "I Skyggen vi vanke" fra Oehlenschlägers Sanct Hansaften-Spil i Kalliope]

Anden betydning

Sankt Hans (Hospital) Kategori:Religion Kategori:Traditioner

Vendekreds

En vendekreds er betegnelsen for den breddekreds, der er den nordligste eller sydligste hvor et bestemt himmellegeme kan stå i zenit. Solens vendekredse er på 23,5 nordlig og sydlig bredde.

Kategori:Geografi

Kategori:Akademiske discipliner Kategori:Samfund Kategori:Naturvidenskab Kategori:Geovidenskab als:Kategorie:Geografie ja:Category:地理学 ko:분류:지리 ms:Category:Geografi simple:Category:Geography th:Category:ภูมิศาสตร์ zh-min-nan:Category:Tē-lí-ha̍k

Tercera generación de ordenadores

A mediados de los años 60 se produjo una nueva revolución, la invención independiente de Jack St. Claire Kilby y Robert Noyce del circuito integrado o microchip, que después llevo a la invención de Ted Hoff del microprocesador, en Intel. La historia del hardware en países comunistas fue un poco diferente. Por los finales de 1950s, los investigadores como George Gamow noto que las largas secuencias de nucleótidos en DNA formaron un código genético, aun otra forma de codificar o programar, este tiempo de expresiones genéticas. Por los 1960s, ellos habían identificado las analogías de la instrucción de paro, por ejemplo. A partir de esta fecha, empezaron a empaquetarse varios transistores diminutos y otros componentes electrónicos en una sola pastilla, que contenía en su interior un circuito completo: un amplificador, un oscilador, o una puerta lógica. Naturalmente, con estas pastillas (circuitos integrados) era mucho más fácil montar aparatos complicados: receptores de radio o televisión y computadoras. En 1965, IBM anunció el primer grupo de máquinas construidas con circuitos integrados, que recibió el nombre de serie 360. Estas computadoras de tercera generación sustituyeron totalmente a los de segunda, introduciendo una forma de programar que aún se mantiene en las grandes computadoras actuales de esta empresa. Circuito Integrado La explosión en el uso de computadoras empezó con la "tercera generación" de computadoras. Tamaño pequeño Categoría:Historia de la informática

Forex programy p2p rozst�py litera h motorola gry java

konwertor cd program SAS download picasso2 free bicomet EasyBCD download Colorcastfx Oferty sylwestrowe kabina z wanną Stancje Junkers Fortis Bank

:: RELATED NEWS ::

FSM
FSM steht für:
- Free Speech Movement, eine radikale Studentenorganisation
- Föderierte Staaten von Mikronesien (ISO 3166 und olympisches Länderkürzel)
- Endlicher Automat, Finite State Machine
- Free Software Magazine
- Fabryka Samochódow Malotrażowych,

Geographie

Kriens besteh